Tonsillitis acuta

Written by:

Relevante links til instrukser

Hvornår ses disse patienter
Ses typisk på akutstuen eller i vagten, til vurdering grundet påvirket AT i forbindelse med diagnosticeret tonsillitis acuta eller vurdering om der er peritonsillær absces, parapharyngeal absces, retropharyngeal absces eller mononukleose med superinfektion.

Hvad er tonsillitis acuta
Akut inflammation af tonsillerne og omgivelserne, som følge af en viral eller bakteriel infektion.4 Infektion ses hyppigt med gruppe A streptokokker.2

Hvornår skal disse patienter ses

Skal ses i hospitalssregime ved indlæggelseskrævende akut tonsillit, komplikationer til tonsillitis acuta eller respiratorisk påvirkning.4 Skal ses akut.

  • Suppurative komplikationer: peritonsillær absces, parapharyngeal absces, retropharyngeal abces, Lemierres Syndrom.3
  • Non-suppurative komplikationer: gigtfeber, poststreptokok glomerulonefrit, poststreptokok reaktiv artrit, og blandt børn skarlagens feber.3

Vurdering af bakteriel versus viral infektion

Centor kriterierne kan bruges til at estimere om infektionen er bakteriel eller viral.4

Modificerede Centor-kriterier (McIsaac)Score
Temperatur ≥ 38 °C1
Tonsilbelægninger1
Ømme angulære glandler1
Fravær af hoste1
Alder < 3 år (lav risiko for GAS) -1
Alder 3 til 14 år (høj risiko for GAS) 1
Alder 15 til 44 år (moderat for GAS) 0
Alder > 45 år (lav risiko for GAS)-1

KildeAkut pharyngo-tonsillitis

Basal anatomi

Typiske fund og symptomer3

  • Almen utilpashed, feber, kulderystelser, hovedpine, kvalme, mavesmerter halssmerter og synkesmerter.
  • Tonsiller med rødme, hævelse og belægninger.
  • Petekkier på den bløde gane, cervikal lymfadenit.

Undersøgelse

  1. Vurder almen tilstand og evt vitale værdier inklusiv temperatur
  2. Palperer collum obs lymfadenit og smerter
  3. Inspicer cavum oris ved brug af tungespatel. Se efter tonsillernes størrelse evt belægninger, frembuling af ganebue, slimhinderne
  4. Efterfølgende anterior rhinoskopi for at inspicere slimhinderne i næsen og pladsforhold
  5. Otoskopi/Otomikroskopi, hvis der er symptomer fra ørene
  6. Fleksibel laryngoskopi for at vurderer pladsforholdene i oropharynx og hypopharynx, og se efter om der er tegn til absces
  7. Evt blodprøver med infektion, væsketal og evt monospot.
  8. Laver ikke Strep A test i hospitalsregi
  9. Efter ovenstående vurderes om patient skal indlægges og hvordan patient skal behandles, oftes skal patienter, der ses på sygehuset opstartes i antibiotika.
  10. Podning til D+R, er kun relevant ved behandlingssvigt og hyppige recidiver, eller hvis mikrobiologisk agens er vigtig at kende (fx immuninkompetente patienter).4
  11. Snak evt om tonsillektomi ved gentagende infektioner. Pt kan henvises til forundersøgelse, ved dette.

Undersøgelsesudstyr

  1. Næsespekel
  2. (Øretragt)
  3. Tungespatel
  4. Fiberskop

Behandling

  • Opstart antibiotisk behandling, hvis relevant. Oftest alle i hospitalregi.
    • Voksne og børn med V-penicillin ambulant behandling
      • Gødstrup: tabl. Primcillin 800 mg x 3 i 7-10 dage for voksne4
      • Nordjylland: Pancillin 1 MIE x 4 dgl. i 7 dage.3
    • G-penicillin ved indlæggelse fx i.v. Benzylpenicillin 1,2 g x 4.
      • x3 i Aarhus4
      • x4 i Region Nordjylland3
  • Antibiotika anbefaling fra Dansk Selskab for Almen Medicin.5
    • Til ambulant behandling i almen
  • Pt. med behandlingsrefraktær tonsillit, som ikke er indlæggelseskrævende, kan behandles med Bioclavid 1 stk x 3 i 10 dage. Opfølgende kontrol ved egen læge.4,5
Journaloptagelse/Journalnotat

Årsag til henvendelsen: xx-årig mand/kvinde henvist af privatpraktiserende ØNH-læge obs peritonsillær absces/påvirket AT/akut tonsillitis?.

Allergier: Ingen kendte.

Tidligere:
Kendt med……
Tidl ØNH rask eller tidl tilstande, operation eller strålebehandling i ØNH-området

Aktuelt
Overblik over klage

Medicin
Ajourført i FMK.

Rygning
Nihil.
Tidligere ryger, xx pakkeår.
Ryger ca. xx cigaretter om dagen, xx pakkeår.

Alkohol
Intet aktuelt forbrug.
Højst 10 genstande pr. uge.
Mere end 10 genstande pr. uge.

Sociale forhold
Bor alene/med kæreste/med ægtefælle.
Arbejder som …

Objektiv undersøgelse
Almen tilstand: Fremstår upåvirket/smerteforpint. Fri og rolig respiration. Naturlig/Nasal stemme.
Vitale værdier: Temperatur…….˚C

Cavum oris: God gabeevne, ingen trismus. Friedman score 1-4, der ses…. Tonsiller ses hypertrofiske med hvidlige belægninger. Tonsilhypertrofi grad 0-4. Symmetrisk og egalt løft af ganesejl. Frit indblik til oropharynx’ bagvæg. Ingen mistanke til peritonsillær absces.

(Otoskopi/Otomikroskopi: Auricula og det retroaurikulære område uden rødme, varme, hævelse eller ømhed. Velkalibreret, reaktionsløs øregang med normal øregangshud. Begrænset cerumen. Godt indblik til trh, som ses perlemorsgrå med kendinge i niveau.)

Rhinoskopi (KUDH02A): Noglelunde midtstillet septum. Naturlige slimhinder.

Fleksibel laryngoskopi (KUDQ12): Glat indførsel gennem højre/venstre nares. Frit i rhino-, oro-, og hypopharynx. (AV væv som på ingen måde er obstruerende). (Tonsiller ses proturerende ind i oropharynx, men er ikke obstruerende). Naturlig tungebasis og vallecula. Frie recesser. Epiglottis bleg og skarprandet. Slanke plicae vocales med normal dynamik ved fonation.

Collum: Der palperes multiple hævet lymfekirtler submandibulært og langs SCM. Alle ømme ved palpation. Ej ingen andre palpable udfyldninger.

Konklusion og plan:
Der er således mistanke til akut tonsillitis uden komplikationer.
Pt har dog påvirket almen tilstand, og har ikke kunne indtage føde/haft vejrtrækningsbesvær. Indlægges på sengeafsnittet.
Rp. Blodprøver med leukocytter + differentialtælling, CRP, væsketal, (monospot, EBV, (levertal))
Rp. Paracetamol 1 g x 4
Rp. Ibumetin 400 mg x 3 / Bonyl 500 mg x 2 
Rp. Benzylpenicillin 1,2 g x 4
Rp. Venflon
Fokus på indtagelse af føde og væske 

ELLER

Der er således mistanke til akut tonsillitis, som ikke findes indlæggelseskrævende. Pt har ikke påvirket AT, kan fint spise og drikke og har ingen vejrtrækningsbesvær. Aftaler derfor pt afsluttes fra ØNH.
Rp. Pancillin 1 MIE x 4 dgl. i 7 dage
Rp. Paracetamol 1 g x 4
Rp. Ibumetin 400 mg x 3 / Bonyl 500 mg x 2 
Rp. Blodprøver med leukocytter + differentialtælling, CRP, væsketal.
Aftaler pt tager kontakt til e.l., når der foreligger blodprøve svar.
Aftaler med pt at der skal tages kontakt til læge, såfremt der er påvirket AT, vejrtrækningsbesvær eller pt ikke indtager væske/mad.

Pt er informeret om ovenstående og samtykker

Afslut med diagnose kode.
DJ039 Akut tonsillitis UNS
DJ030 Akut streptokok tonsillitis
DJ369 Peritonsillær absces

DZ049 Kontakt mhp. undersøgelse og observation UNS

Referencer

1. Halsbetændelse (tonsillitis). Statens Serum Institut Web site. . Updated 2025. Accessed 26.02, 2025

2. Holmelund &, Mikkel, Bojer &, Dorte. Streptokokhalsinfektion. Sundhed.dk Web site. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oere-naese-hals/tilstande-og-sygdomme/svaelget-midterste-del/streptokokhalsinfektion/. Updated 2024. Accessed 26.02, 2025

3. Kjærsgaard JB. Tonsillitis acuta, peritonsillær absces og beslægtede komplikationer. Pri Web site. https://pri.rn.dk/Sider/6291.aspx. Updated 2022. Accessed 26.02, 2025

4. Mirz F. Pharyngitis og tonsillitis. eDOK Web site. https://e-dok.rm.dk/edok/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=https://e-dok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/Main.html?open&unid=X6D09C136B3FBA00AC125762600477943&level=ALL&dbpath=/edok/editor/HOVEOR.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g. Updated 2024. Accessed 26.02, 2025

5. Akutte luftvejsinfektioner
og rationel antibiotikabehandling i almen praksis. DSAM Web site. https://www.dsam.dk/vejledninger/luftvejsinfektioner/akut-faryngo-tonsillitis. Updated 2024. Accessed 27.04, 2025

Latest Articles