Ultralydsscanning af halsen

Relevante links

– (Region Nordjylland)
– (Aarhus Universitetshospital)
Ultralydsdiagnostik (Regionshospitalet Gødstrup)
Introduktion af ny læge -> Undervisningsmateriale ultralyd (Region Syddanmark)
– (Region Hovedstaden)

Ugeskrift for læger om UL

Hvornår bruges ultralydsscanning af halsen
Ultralyd bruges meget ofte i ØNH specielt til vurdering af halsen. Det en forholdsvis hurtig og smertefri undersøgelse. Kan bruges til for eksempel:
– Vurdering af knuder eller hævelser i halsen (fx lymfeknuder, cyster, tumorer)
– Undersøgelse af skjoldbruskkirtlen (thyroidea) for knuder eller forstørrelse
-Til FNA tagning
-Kontrollering af sygdomsudvikling eller behandlingseffekt, fx ved cancer eller infektion

Det er vigtigt at lave en systematisk gennemgang af alle halsens niveauer.

Basal anatomi

Level	Beskrivelse
I	Submentale og submandibulære lymfeknuder. Afgrænsninger: Superiort: M. Mylohyoideus og mandibula Inferiort: Nedre kant af os hyoideum (tungebenet) Anteriort: Platysma-musklen Posteriort: Bagkant af gl. submandibularis Subniveauer: – Ia (submentale knuder): Mellem de forreste bug af begge digastricus-muskler – Ib (submandibulære knuder): Bagtil og lateralt for den forreste bug af digastricus
II	Øvre del af de dybe cervikale lymfeknuder (langs v. jugularis interna). Afgrænsninger: Superiort: Basis af kraniet ved fosse jugularis Inferiort: Nedre kant af os hyoideum (tungebenet) Anteriort: Bagkant af gl. submandibularis Posterolateralt: Bagkant af m. sternocleidomastoideus Medialt: Mediale kant af a. carotis interna Subniveauer: – IIa: Foran bagkanten af v. jugularis interna – IIb: Bag v. jugularis interna, adskilt af fedtplan *n. accessories løber igennem dette level
III	Midterste del af de dybe cervikale knuder (langs v. jugularis interna). Afgrænsninger: Superiort: Nedre kant af os hyoideum (tungebenet) Inferiort: Nedre kant af cartilago cricoidea Anteriort: Forkant af m. sternocleidomastoideus Posterolateralt: Bagkant af m. sternocleidomastoideus Medialt: Mediale kant af a. carotis communis Midterste del af de dybe cervikale knuder (langs v. jugularis interna).
IV	Nedre del af de dybe cervikale knuder (langs v. jugularis interna). Afgrænsninger: Superiort: Nedre kant af cartilago cricoidea Inferiort: Niveau med clavicula (kravebenet) Anteriort: Forkant af m. sternocleidomastoideus Posterolateralt: Skrå linje gennem bagkanten af m. sternocleidomastoideus og laterale kant af m. scalenus anterior Medialt: Mediale kant af a. carotis communis
V	Lymfeknuder i den posterior cervikale trekant. Afgrænsninger: Superiort: Kraniebasis ved samlingen af m. sternocleidomastoideus og m. trapezius Inferiort: Niveau med kravebenet Anteromedialt: Bagkant af m. sternocleidomastoideus Posterolateralt: Forkant af m. trapezius Subniveauer: – Va: Øvre halvdel, over cartilago cricoidea; bag niveau II og III. – Vb: Nedre halvdel, under cartilago cricoidea, bag niveau IV. *n. accessories løber igennem dette level
VI	Centrale (anteriore) kompartement. Afgrænsninger: Superiort: Nedre kant af os hyoideum (tungebenet) Inferiort: Øvre kant af manubrium (jugulum) Anteriort: Platysma-musklen Posteriort: Trachea (medialt) og prævertebralrummet (lateralt) Lateralt: Mediale kanter af begge a. carotis communis

Kilde: Radiopedia, Lymph node levels of the neck

Ultralydsprincipper

Vælg probe efter præference bred eller smal og frekvensen
Hold scanneren lige på, uden ludt mellem probe og scanner
Justere følgende parameter – FDF-G (huskeregel)
- Frekvens – høj frekvens giver bedre indblik til overfladiske strukturer fx 15 ved aterom. Lav frekvens giver bedre indblik til dybde strukturer fx 8.
  - Standard er 12
- Dybde – Hjælper med at fjerne det “ligegyldige” i billedet
  Fokus – Gul pil på skærmen, som viser området med bedst fokus.
- Gain – lys/mørkhed af skærmen. Kan bruge AU (auto) knappen i starten.
Doppler effekt – kan se om der er øget blodforsyning til området og om det er et kar (ved runde strukturer).

Beskrivelse af ultralydsscanning

Thyroidea: cervikalt lejret eller intrathorakalt lejret. Normal størrelse, forstørret eller atrofisk.
Ekkogenicitet:
- Anekkoisk – ensartet sort
- Hypoekkoisk
- Isoekkoisk
- Hyperekkoisk – kraftigt lyst ekkosignal
Tekstur af processen
- Homogent – ensartede
- Inhomogen – forskelligartethed
Afgrænsning til omkringliggende væv
- Velafgrænset
- Dårligt afgrænset
Struktur
- Glat
- Ujævn
Struktur komponenter
- Solide
- Cystiske
- Cystisk-solide
- Vaskulære
Andre fund
- Dorsal enhancement – lys skygge bag væskefyldt proces
- Dorsal skyggedannelse – mørk skygge
- Makro-forkalkninger – Dorsal skyggedannelse
- Mikro-forkalkninger – ingen skyggedannelse
- Halo – mørk skygge i periferien om processen
- Comet-tail elementer
Måling af processen
- Måles i 3 plan
- Husk en bodymarkør på billeder

Video af en systematisk ultralydsscanning af højre side af halsen udført af Klinisk Lektor og Afdelingslæge Nina Munk Lyhne:

Ultralydsscanner beskrevet

A – Tænd/Sluk
B – Vælg probe på touchskærm mellem bred/smal og frekvensen. Dobbelttjek efterfølgende at den er registreret til thyroid/thyroidea (dette ses på den store touchskærm, i midten af billedet)
1 – Focus Pos (Num). Bruges til at vælge fokus.
2 – Frekvens
3 – CF, flow måling
Rødt X – Kontrollere 1 og 3 på skærmen, når de er blevet valgt på touchskærmen. Markeres som grøn bjælke på skærmen.
Grønt X – Juster frekvensen ved at skrue på den
4 – Depth, kan justeres for at se dybden
5 – B, gain justeres ved drejning, nulstil ved tryk
6 – AO, autofokus
7 – Freeze for at mål eller printe
8 – P1 print billede
9 – L/R står for højre/venstre.
10 – Measure. Denne kan bruges til at måle processer på et frosset billede
11 – Bruges efter måleknappen (#10) til at vælge et punkt af gangen i forbindelse med målingen af en proces
12 – Curser til skærmen
13 – Body mark. Skal bruges til at vise hvor billedet er taget og hvordan proben vender

Normal ultralydsscanning af halsen beskrevet

Der er foretaget en systematisk ultralydsgennemgang af halsen.
Thyroidea er cervikalt lejret, homogen og isoekkoisk uden tegn på adenomer.
Glandula submandibularis og parotis fremstår homogene, isoekkoiske og uden tegn på patologi.
Lymfeknuder er systematisk vurderet i alle halsens levels. Der ses ingen forstørrede eller suspekte lymfeknuder. Der ses enkelte små, reaktive lymfeknuder, hvilket er foreneligt med normale forhold.

Referencer