Basal Øre, næse, hals

Relevante links til instrukser

• Undersøgelse af hørelsen hos børn (0 – 17 år) (Region Nordjylland)
• Audiologiske sygdomme (Regionshospitalet Gødstrup)
• – (Aarhus Universitetshospital)
• Audiometri til audiologisk diagnostik og vurdering af indikation for høreapparatbehandling til voksne (Region Hovedstaden)

Hvornår ses disse patienter Ses ofte i relation til undersøgelsen på akutstuen eller inden vurdering på øresporet til at vurdere patientens hørelse. På akutstuen kan det for eksempel være patienter der bliver vurderet med svimmelhed, facialis parese, labyrintitis, Ramsay Hunt syndrom, meningitis med otogen fokus eller sudden deafness. På øresporet kan det for eksempel være patienter der bliver vurderet med otosklerose eller trommehinde perforation. En audiometri kan laves i dagstid. Tidspunkterne og dagene, er afhængig af hvilken afdeling man er på. Hvis hørelsen skal vurderes i vagten, kan man lave en screening med stemmegaffel testene – Rinne og Weber. Hvad er en audiometri5 Det er i daglig tale en høreprøve. Den måler høreevnen af forskellige frekvenser og lydstyrker. Foregår oftest som toneaudiometri. Vigtige begreber: – (Ren)toneaudiometri – vurdere høretærsklen. Der bliver afspillet rene toner med forskellige frekvenser, intensitet og varighed for at bestemme høretærsklen for de enkelte frekvenser (Dvs der bliver registreret den svageste lyd i dB man hører af en bestemt frekvens (Hz)). – Taleaudiometri – supplement til toneaudiometri. Vurderer evnen til at opfatte tale. Inkluderer SRT, DS, DSN. – Impedansaudiometri – vurdere modstanden af ørets transmissisonssystem ved lydpåvirkning (dvs modstand over for lyd). Bruges til vurdering af små børns hørelse. – Tympanometri – vurdere trommehinden og mellemørets eftergivelighed (compliance)6 ved at ændre trykket i øregangen. Forskellen mellem audiometri og audiogram: Audiometri: Høreprøve Audiogram: Grafisk billede der viser resultaterne fra audiometrien (høreprøven).

Basal anatomi

Ledning af lyden udefra til det indre øre⁵

• Lyden ude fra transporteres til hjernen i form af en lydbølge.
• Lydbølgen transporteres til det indre øre og efterfølgende til hørecenteret i hjernen (cortex auditivus), lokaliseret i temporal lappen.
• Lyden bliver transporteret igennem øregangen ind til trommehinden (membrana tympani). Trommehinden vibrerer og transmittere lyden videre ind i mellemøret via knoglekæden til det ovale vindue. Ved stigbøjlensfodplade (basis stapedis) overføres lyden til det indre øre. Det indre øre er fyldt med perilymf (væske).
• Bevægelsen i perilymfen omformes til svingninger, som i øresneglen (cochlea) bliver omdannet til elektriske impulser, som bliver sendt til hørecenteret (cortex auditivus), hvor vi opfatter lyden.
  • De høje frekvensers maksimum er lokaliseret i den basale af cochlea, nær det ovale vindue
  • De lave frekvensers maksimum er lokaliseret til apex
• Lyd beskrives ved sin frekvens (Hz) og sin styrke (dB).

Video af en systematisk gennemgang af et audiogram udført af Klinisk Lektor og Afdelingslæge Simon Bak Fuglsang:

• Asymmetrisk høretab: Mere end 30 dB forskel mellem ørene på 2 følgende frekvenser

Video af en systematisk gennemgang af en tympanometri udført af Klinisk Lektor og Afdelingslæge Simon Bak Fuglsang:

• Billedet fra videoen taget fra SST, NKR – Behandling med trommehindedræn 2015. 

Audiogram (normal hørelse og normal tympanometri)

• På nogle audiogrammer, er der også inkluderet “TC (Threshold Chart)”. Dette er høretærsklen. Bliver typisk målt ved 500, 1000, 2000 Hz. Hvis der står TC+ er der målt ved 500, 1000, 2000, 4000 Hz.

Overblik over symboler i et audiogram²

Audiogram overblik

Stapediusreflekser⁹

• Disse reflekser bliver udløst hvis trommehinden er udsat for lyd med høj lyd/støj (dB). Man tester det i praksis, ved at se hvor meget lyd, der skal til, før m. stapedius reagerer.
• Normalt udløst ved 80 dB for ipsilaterale og 90 dB for kontralaterale
• Ved høretab bliver stapediusreflekserne ofte først udløst ved højere lydstyrke (dB).
• Reflekserne markeres med følgende symboler

• Symbolerne betyder følgende
  • Ipsilateral: lyden sendes ind i et øre og refleksen udløses i det samme øre lyden blev sendt ind i
  • Kontralateral: lyden sendes ind i et øre og refleksen udløses i det andet øre

Typiske fund på audiogrammet⁵

• Hørelsen – normal eller nedsat
  • Normal hørelse – over 20 dB; luftledningen og benledningen ligger på ca samme dB

• Konduktivt høretab – der er et problem med lyd transmissionen til det indre øre dvs i øregangen eller i mellemøret. Ses på et audiogram med et air-bone gap. Benledningen (stiplede linje) er ofte i normal området og luftledningen (faste linje) er udenfor normalområdet.
  • Mest udtalt air-bone gap i diskanten kan være tegn på otosklerose
  • Mest udtalt air-bone gap i bassen kan være tegn på perforation i trommehinden

• Sensorineural/Perceptivt høretab – der er et problem med det indre øre, dvs ingen problemer med lyd transmissionen igennem øregangen eller i mellemøret. Ses på et audiogram ofte, hvor benledningen (stiplede linje) er udenfor normalområdet.

• Andet
  • Blandet høretab, hvor der både er air-bone gap dvs et konduktivt høretab, men der er også et sensorineuralt høretab (den stiplede linje ligger uden for normal området)
  • Støj dip – nedsat hørelse i frekvensområdet omkring 4000 Hz (ofte mellem 3,000-6,000 Hz)
  • Sudden deafness – pludselig indsættende perceptivt høretab inden for 72 timer, med forringelser over 30 dB på minimum 3 følgende frekvenser
  • Anacusis – døvhed
  • Carhart’s notch – et forhøjet benledningsscore typisk ved 2000 Hz. Ofte ledsaget af et konduktivt høretab. Typisk associeret med otosklerose.
  • OBS talefrekvenserne som er vigtige i dagligdagen ligge mellem 250 Hz og 6.000 Hz.⁸

• Obs vestibularis schwannom skal mistænkes ved følgende³

Stemmegaffeltests¹

• Rinne og Weber

• Rinne – Denne test sammenligner luftledning med benledning.
  • Start med at slå stemmegaflen mod dit knæ eller albue.
  • Løft derefter stemmegaflen på mastoidet og derefter placer stemmegaflen ca. 1 cm fra den ydre øregang.
  • Hold den der i et par sekunder, før du fjerner den helt.
  • Spørg patienten, i hvilken af de to positioner de hørte lyden kraftigst
  • Svar beskrives med + eller -, med svar fra højre øre først
  • Mulige resultater
    • Ved +: luftledning bedre end benledning, dvs der ikke er noget signifikant konduktivt høretab. Tyder på sensorineuralt/perceptivt høretab.
    • Ved -: benledning bedre end luftledning, hvilket tyder på et konduktivt høretab.

+	Hvis en patient hører bedst, når stemmegaflen holdes i luften (positiv Rinne-test), så er luftledning bedre end benledning. Tyder på sensorineuralt/perceptivt høretab.
–	Hvis patienten hører bedst, når stemmegaflen placeres på processus mastoideus (negativ Rinne-test), er benledning bedre end luftledning. Tyder på konduktivt høretab.
+/+	Luftledning er bedst på højre og venstre
+/-	Højreside – luftledning bedst Venstreside – benledning bedst
-/+	Venstreside – benledning bedst Højreside – luftledning bedst
-/-	Benledning er bedst på højre og venstre

• Weber – Denne test sammenligner benledningen i begge ører.
  • Start med at slå stemmegaflen mod dit knæ eller albue.
  • Placer derefter stemmegaflen i midtlinjen på issen
  • Spørg derefter patienten, om lyden var lige høj i begge ører eller om lyden var højere i det ene øre
  • Svar beskrives med en pil eller tekst
  • Mulige resultater
    • Ved ensidigt konduktivt høretab, vil lyden høres højere i det døve øre.
    • Ved ensidigt sensorineuralt/perceptivt høretab, vil lyden høres højere i det raske/normale øre.
    • Ved bilateralt symmetrisk høretab af begge typer vil Webers test være normal.

Midtstillet (pil i begge retninger)	Kan høre lyden lige godt på begge ører
Lateraliseres mod højre (pil op)	Kan høre lyden bedst på højre øre
Lateraliseres mod venstre (pil ned)	Kan høre lyden bedst på venstre øre

• Rinne og Weber opsummeret¹

Test	Normal	Konduktiv høretab	Sensorineural/perceptivt høretab
Rinne	+	–	+
Weber	Midtstillet	Lateraliseret mod det “syge” øre	Lateraliseret mod det “raske” øre

Video “Hearing Test (Rinne and Weber Examinations) lavet af Oxford Medical Education

Tympanometri⁵

• Bruges til at vurdere trommehinden og mellemørets
  eftergivelighed (compliance)⁶ ved at ændre trykket i øregangen.
• Kan indikere blandt andet om der er:
  • En normal trommehinde og rask mellemøre – A kurve, med normal øregangsvolume (ECV)
  • En trommehinde perforation – B kurve, med øget volumen af øregangen (ECV)
  • Væske i mellemøret (SOM, AOM) – B kurve
  • Tuba dysfunktion – C kurve

Overblik over et tympanogram

Kilde: fra SST, NKR – Behandling med trommehindedræn 2015. 

Andre høreundersøgelser⁹

Test	Årsag	Udførslen
OAE (OtoAkustisk Emission)	Vurdere hørelsen hos små børn. Tester funktionen af de ydre hårceller i cochlea (i perilymfen).	Der sættes en lille prop i øret, hvor der bliver sendt en række kliklyde. En computer måler ekkoet fremkaldt i det indre øre.
ABR-test (hjernestammeaudiometri)	Tester hvordan hjernestammen reagerer på lyd.Tester hvor meget lyd der skal til, for at hørenerven sender lyden videre til hjernestammen.	Foretages i fuld narkose. Barnet får sat små elektroder på hovedet: en i panden, en på kinden og en bag hvert øre. I øret lægges en lille blød prop, som sender kliklyde ind. En computer måler, om hjernen opfanger lydene.
aABR (automatisk hjernestammeaudiometri)	Tester hørenervens (n. acusticus) reaktion på lyd.	Foretages i fuld narkose eller siddende helt afslappet. Barnet får sat tre små elektroder på hovedet: en i panden, en på kinden og en bag øret. I øret lægges en lille blød prop, som sender en række kliklyde ind. Et apparat måler, hvordan hjernen reagerer på lydene.
ASSR-test (Auditory Steady State Response)	Undersøgelsen viser, hvordan barnet hører forskellige toner, og fastlægger høretærsklen.	Foretages i fuld narkose. Bruges til at vurdere hørelsen hos børn eller personer der ikke kan være med til at lave en traditionel høreprøve (tone audiometri). Personen får sat tre små elektroder på – en i panden, en på kinden og en bag hvert øre. Der lægges også en lille blød prop i hvert øre. Målingerne sker typisk ved frekvenserne 500, 1000, 2000 og 4000 Hz. Hvis hørelsen er nedsat, bruges resultaterne til at tilpasse høreapparater.

Høreprøve gennemgang – Hørelsen beskrevet – symmetrisk (højre øre sammenlignet med venstre). Er der normal hørelse, sensorineuralt eller konduktivt høretab? Stor hørelses forskel? – Konfigurationen af høretabet – Passer SRT til rentoneaudiometrien – Stapedius reflekserne – TC/TC+ Beskrives med svar fra højre/venstre – DS – Evt Rinne og Weber – Tympanometri

Referencer

1. Rinnes and Webers Tests – Tuning ForkOxford medical education Web site. https://oxfordmedicaleducation.com/clinical-examinations/tuning-fork-rinnes-webers-test/. Accessed 13.07, 2025.

2. Standardiseret rapportering af audiometriske testAuiologi.dk Web site. https://audiologi.dk/wp-content/uploads/2011/05/Std-rap-audiometriske-tests81.pdf. Updated 2025.

3. Feekings K. Vestibularis schwannom. DSOHH Web site. https://dsohh.dk/wp-content/uploads/2022/04/Vestibularis-Schwannom.pdf. Accessed 13.07, 2025.

4. Holmelund &, Mikkel, Kjeldsen &, Hans Christian. Hørenedsættelse. Lægehåndbogen Web site. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/oere-naese-hals/symptomer-og-tegn/hoerenedsaettelse/. Updated 2023. Accessed 13.07, 2025.

5. Prætorius C, Brygge K, Hald J, Welinder R, Bradelev BL, Schwenger J. Øre-næse-hals-sygdomme. FADL’s Forslag; 2019.

6. Holmelund M, Kristensen &, Jette Kolding. Tympanometri. Sundhed.dk Web site. https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/undersoegelser-og-proever/kliniske-procedurer/oere-naese-hals/tympanometri/. Updated 2023. Accessed 13.07, 2025.

7. Tympanometri, normalværdierhttps://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/illustrationer/tympanometri/tympanometri-normalvaerdier/. Updated 2023. Accessed 13.07, 2025.

8. Forståelse af hørelse frekvensområdeHøreservice Danmark Web site. https://www.hoereservicedanmark.dk/artikler/hoerelse-frekvensomraade/. Updated 2025. Accessed 13.07, 2025.

9. HøreundersøgelserDecibel børn og unge med høretab Web site. https://decibel.dk/alt-om-hoeretab/hoerelse-hoeretab/udredning-hoeretab/hoereundersoegelser. Accessed 13.07, 2025.