Perikondritis

Written by:

Relevante links til instrukser

Hvornår ses disse patienter
Ses ofte i dagstid ved privatpraktiserende ØNH læge eller e.l. Hvis der er svær infektion eller mistanke om absces eller mastoidit, skal vi se patienterne.

Hvad er perikondritis1
Inflammation af både perikondriet og ørebrusken. Ofte i forbindelse med et traume til øret fx en ørepiercing. Ofte klager patienter om smerter og hævelse af øret uden affektion af lobulus.

Basal anatomi


Typiske symptomer og fund2

  • Rødme, varme og hævelse af auriklen undtagen lobulus.
  • Anamnese med svømning, ny piercing, kløe fra/i øret eller andet øretraume.

Undersøgelse2

  • Almen tilstand
  • Otoskopi/Otomikroskopi
  • Podning fra øret eller fra væskende sår på øret

Behandling (fra DSOHH)2

Simpel infektion:

  • Podning, D+R hvis der er noget at pode fra
  • Dicloxacillin 1 g x 4 i 7 dage (pakning 30 stk x 2)
  • Ved manglende bedring efter få dage eller forsat symptomer efter endt behandling, skal der tages kontakt til privatpraktiserende ØNH læge

Svær infektion:

  • Indlægges til drænering af evt absces, samt Tazocin og Ciprofloxacin, vanligvis i 3 døgn. Dosis fra promedicin.
    • Tazocin 4 g x 4 (hver 6. time)
    • Ciprofloxacin 750 mg x 2 (ved påvist Pseudomonas, ellers er det 500 mg)
    • Stritøre forbinding efter drænering
  • Ved absces
    • Laves incision langs helixkanten eller lige over antihelix’ kontour, for at give det bedste kosmetiske resultat
    • Efterfølgende dræner og skyld med NaCl
    • Der lægges Aquacel eller sterilt handskedræn i kaviteten
    • Kontrol dagligt eller hver anden dag, den første uge
    • Evt påsætte stritøreforbinding
  • Ved klinisk effekt kan pt overgå til tablet Ciprofloxacin 500 mg x 3 + tablet Dicloxacillin i yderligere en uge. Ambulant kontroller og evt forlængelse af behandling.3
Journalnotat
Årsag til henvendelse: xx-årig mand/kvinde ses i modtagelsen til vurdering obs perikondrit/rødme og hævelse af venstre/højre øre.

Allergier: Ingen kendte

Aktuel:
Bliver ringet op af vagtlægen/privat praktiserende ØNH læge som ønsker vurdering.
Pt ses i modtagelsen med mor/far. Har igennem …dage/uger haft rødme og hævelse af venstre/højre øre. Afebril. Ingen øreflåd. Ingen nye øre piercinger. Ingen nylig besøg i svømmehal eller pool.

Medicin: Ajourført i FMK

Objektiv undersøgelse:
Almen tilstand: Fremstår upåvirket. Fri og rolig respiraion. Naturlig stemme.
Otoskopi: Auricula med rødme, (hævelse) og varme fraset lobulus. Ingen tegn til abscess. Ingen ømhed ved palpation af mastoidet. Velkalibreret, reaktionsløs øregang med normal øregangshud. Begrænset cerumen. Godt indblik til trh., som ses perlemorsgrå med kendinge i niveau.

Konklusion og plan:
Pt informeres om mistanke til perikondrit, dvs inflammation af ørebrusket.
Rp. Dicloxacillin 1 g x 4 i 7 dage
Rp. Paracetamol 1 g x 4
Rp. Ibumetin 400 mg x 3
Der aftales ved manglende bedring inden for de næste par dage eller ved tiltagende hævelse skal pt tage kontakt til privat praktiserende ØNH mhp revurdering.
ELLER
Pt indlægges på sengeafsnittet obs kompliceret perichondrit med absces dannelse.
Der er incideret absces og lagt striøre forbinding. Revurderes i morgen til stuegang.
Rp. Tazosin 4 g x 4
Rp. Ciprofloxacin 750 mg x 2
Rp. Bonyl 500 mg x 2
Rp. Paracetamol 1000 mg x 4

DH610 Perikondritis i ydre øre

Referencer

1. Toft-Nielsen &, Christian&nbsp, Lyneborg &, Nicolas. Akutte ydre øre-traumer og deres komplikationer. https://ugeskriftet.dk/videnskab/akutte-ydre-ore-traumer-og-deres-komplikationer. Updated 2019. Accessed 29.01, 2025

2. Klug TE. Perichondritis acuta. https://dsohh.dk/wp-content/uploads/2023/05/KKR-Akut-perichondrit-revideret-2023.pdf. Updated 2023. Accessed 29.01, 2025

3. Buren, Lars Mikael. Perichondrit. eDOK Web. https://e-dok.rm.dk/edok/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=https://e-dok.rm.dk/edok/enduser/portal.nsf/Main.html?open&unid=X28E1CDFBC2DE10A1C1257626003A638C&level=ALL&dbpath=/edok/editor/HOVEOR.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g. Updated 31.01.2023. Accessed 25.02.2025.

Latest Articles